Ansvarligt spil

Opdateret

Ansvarligt spil betyder, at du bestemmer på forhånd, hvor mange penge og hvor meget tid du vil bruge, og at du stopper, når grænsen er nået. Spil for underholdningens skyld og aldrig for at tjene penge eller vinde tab tilbage.

Sæt en indbetalingsgrænse i din spilkonto, før du begynder at spille. En grænse, du har sat i ro og mag, holder bedre end en beslutning, du skal tage midt i et spil.

ROFUS er Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere. Du kan vælge en pause på 24 timer, udelukkelse i 1, 3 eller 6 måneder eller endelig udelukkelse. Registreringen dækker onlinespil, fysiske kasinoer og væddemål i fysiske butikker i Danmark.

Tegn på, at spillet ikke længere er underholdning, kan være, at du spiller for at vinde tabte penge tilbage, låner penge til spil, bruger mere tid end planlagt eller skjuler dit spil for familie og venner.

StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed. Ring på 70 22 28 25 mandag-torsdag kl. 9-21 og fredag kl. 9-17, eller skriv via chatten på stopspillet.dk. Samtalen er fortrolig mellem dig og rådgiveren.

Spillemyndigheden har en oversigt over steder, der tilbyder gratis behandling af spilafhængighed, blandt andet Center for Ludomani. Også pårørende kan få hjælp.

Spil kun, hvis du er fyldt 18 år.